Karate er en traditionsrig kampsport, og det er vigtigt, at vi altid udviser respekt og passer på hinanden, når vi træner. Der er en række regler, der gælder når du træder ind i en dojo (træningssal) – ja faktisk lige fra, at du kommer ind i klubben. De fleste af reglerne, dvs. etiketten for god opførsel, har rod i den japanske kultur og et hierarkisk samfund, der er noget anderledes end vores. Men det giver også god mening i en dansk foreningskontekst, hvor vi træner potentielt farlige kampsportsteknikker, at være bevidst om sin opførsel. Vi forventer derfor, at vores medlemmer sætter sig ind i og efterlever vores forbunds dojo etikette.

    Er du lige begyndt på karate, kan etiketten måske forekomme lidt uvant i starten. Fx at vi altid starter træningen med at stille op på række, når instruktøren kalder til samling (Shugo) og efterfølgende sætter os på knæ (Seiza) og bukker for både Shinden/Shomen (væggen hvor billeder af stilartens grundlæggere hænger) og instruktøren. Men ud over at vise sin respekt for karaten er hilse-ritualet også en rigtig god måde at koble fra på dagens øvrige indtryk og indstille sig på den træning, der venter forude.

    Indmeldelse / Tilmelding

    Udmeldelse

    Ønsker du at stille dit medlemskab i bero / udmelde dig af klubben, så kontakt os venligst via vores kontaktformular eller skriv til info@roendekarate.dk